Politik for borgerinddragelse
Referater og bilag fra dialogmøderne i efteråret 2011 kan ses og downloades (se højre spalte).
Kommunalbestyrelsens Demokratigruppe har sit næste møde den 12. marts 2012.
Det er planen i 2012 at afholde det ø-dækkende møde først, formodentlig i slutningen af april.
De fire lokale dialogmøder forventes afholdt i august/september.
Øvrige planlagte aktiviteter i forårshalvåret 2012:
- Evaluering af borgerinddragelsen i 2011, på grundlag af en årsredegørelse
- Offentliggørelse af et inspirationskatalog over forskellige typer af borgerinddragelse
- Igangsætning af indsatsen for udvikling af lokale udviklingsplaner
Kommunalbestyrelsen vedtog den 18. januar 2011 en politik for borgerinddragelse. Den beskriver de bærende principper, mål og rammer for borgerinddragelsen i Bornholms Regionskommune.
Den 26. maj 2011 fulgtes politikken op med en treårig strategi for borgerinddragelse (2011-2014). Ansvaret for gennemførelse af strategien er placeret i en Demokratigruppe under ledelse af borgmesteren, og sammensat af formændene for Kommunalbestyrelsens faste udvalg samt formændene for de partier og lister, der ikke har udvalgsformænd. Demokratigruppen bistås i sit arbejde af et sekretariat og et administrativt netværk med repræsentanter fra regionskommunens forskellige områdesekretariater og stabsfunktioner.
Hovedelementerne i borgerinddragelsen er fire lokale dialogmøder og et ø-dækkende dialogmøde årligt, støtte til udarbejdelse og gennemførelse af lokale udviklingsplaner, et elektronisk borgerpanel og et katalog over forskellige former for borgerinddragelse.
Både politikken og strategien for borgerinddragelse kan downloades fra denne side.
Demokratigruppen havde sit første møde den 27. juni 2011 og holder sit næste møde den 14. december 2011.
Referater fra Demokratigruppens møder kan downloades fra denne hjemmeside.
Sekretariatet for borgerinddragelsen er etableret under stabsfunktionen Regional Udvikling og placeret på Ullasvej 23, Rønne.
Kontaktperson:
Sekretariatsleder Niels Chresten Andersen
Telefon: 5692 1303
Mobil: 3018 2192
E-mail: niels.chresten.andersen@brk.dk
Demokratigruppens sammensætning:
- Borgmester Winni Grosbøll (A), formand for Økonomi- og Erhvervsudvalget
- 1. viceborgmester Steen Colberg Jensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget
- 2. viceborgmester Torben Rønne Larsen (O), gruppeformand for Dansk Folkeparti
- Bjarne Kristiansen (L), formand for Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget
- Leila Lindén (A), formand for Socialudvalget
- Leif Olsen (F), gruppeformand for Socialistisk Folkeparti
- Erik A. Larsen (V), formand for Børne- og Skoleudvalget
- Jacob Kjøller (løsgænger)
- Henry Schou Madsen (A), formand for Beskæftigelsesudvalget
- Trine Rasmussen (I), gruppeformand for Liberal Alliance
- Bente Johansen (B), gruppeformand for Det radikale Venstre
- Bjarne Hartung Kirkegaard (K), gruppeformand for Kristendemokraterne